6.png

Stiger til arbejde og privat

Stigen til sikkert arbejde i højden

Mangler du en god, sikker stige til arbejdspladsen? Her finder du et stort udvalg af professionelle stiger og tilhørende ekstraudstyr af højeste kvalitet. I samarbejde med branchens førende producenter tilbyder vi et omfattende sortiment af stiger såsom gavl stiger, trappe stiger og siger til pallereoler. Vælg mellem mange forskellige modeller og størrelser i aluminium, glasfiber eller træ. Alle produkter kan bestilles direkte fra vore leverandørers webshop og sendes til arbejdspladsen. Nogle af vore samarbejdspartnere sender med fragtfri levering.

Stiger til alle brancher

Vi tilbyder stiger til alle formål og brancher. Du finder både stiger til håndværkere, vinduespudsere, gartnere, lagerfolk og skorstensfejere samt til varehåndtering i butikker, på kontorer, arkiver og i depotrum. Med en stige er det nemt at komme i højden, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vores stiger er bygget af robuste materialer og har gode stabile fødder, som giver optimale arbejdsforhold. Dermed kan du trygt sende dine medarbejderne på arbejde, velvidende at de har det bedste mulige udstyr.

Bedøm denne artikel
(619 bedømmelser)

Stort udvalg, lave priser

Køb din stige online og få adgang til et stort udvalg og stærke, konkurrencedygtige priser på de bedste produkter på markedet. Her finder du stiger i mange forskellige modeller samt et bredt sortiment af ekstraudstyr, såsom gelændre, benbeskyttere og praktiske skilte, som viser vej til brandstigen. Er du i tvivl om, hvilken stige der egner sig bedst til jeres virksomhed, sidder vores team af fagspecialister altid klar til at hjælpe dig med at finde den rette løsning.

Benbeskyttere og stige sko

Stiger står bedst på et plant underlag. Skal du bruge din stige udendørs eller på andet ujævnt terræn, bør du være særligt opmærksom på dens fødder. Afhængigt af underlagets art kan det være nødvendigt at købe ekstraudstyr til din stige. Det gælder både, når sikkerheden skal opretholdes, og når underlaget skal beskyttes. En stige i aluminium kan eksempelvis være hård ved gulve af parket og træ, og derfor kan det være fordelagtigt med stigebenbeskyttere. En stige af træ kan til gengæld være vanskelig at få til at stå fast på flisegulve i eksempelvis badeværelser og køkkenet, hvorfor det kan være nødvendigt med et sæt bløde stigesko i gummi.

Optimal sikkerhed

Gå ikke på kompromis, når det gælder sikkerheden på arbejdspladsen. Alle stiger er sikkerhedsgodkendte til brug i erhvervslivet, hvilket betyder, at de er testet af fagspecialister og lever op til gældende sikkerhedskrav. Vi har som ambition, at alle vores kunder skal føle sig trygge, når de arbejder på vores stiger, og derfor fører vi udelukkende kvalitetsprodukter, som vi kan stå inde for. Her i webshoppen kan du finde produktspecifikationer på de enkelte stiger. Ønsker du yderligere oplysninger om, hvilke mærkninger og godkendelser de enkelte stiger har, er du velkommen til at kontakte os med dine spørgsmål.

Vedligeholdelse

Forlæng levetiden på din stige ved jævnligt at rengøre den og efterse den for skader. Stiger til erhvervsmæssigt brug bør regelmæssigt kontrolleres for at sikre optimal sikkerhed. Sørg for altid at placere jeres nye stige på et plant underlag, opbevar den et tørt og tempereret sted og husk at løfte den, fremfor at slæbe den hen over underlaget. Stiger af træ bør desuden behandles med regelmæssig slibning og oliering. Vi ser frem til at betjene dig, og håber at alle på virksomheden vil få stor glæde af den nyindkøbte stige.